P.N. Erichsen blev grundlagt den 2. maj 1947 af Peter Nansen Erichsen og hans kone Gisela. Under krigen opholdt parret sig i Norge, hvor Peter Erichsen ledede et speditionsfirma. Efter krigen var vilkårene vanskelige for familien med deres tilknytning til det tyske mindretal i Danmark og Giselas baggrund fra Hamborg og de overvejede derfor at emigrere til New Zealand. Familien overtalte dem dog til at blive i Danmark, og med økonomisk støtte fra Peters far kunne de starte virksomheden i lejede lokaler i Amaliegade 13 i København.
Idegrundlaget var det vage begreb import/eksport og den første forretning var en ordre på varer fra Singapore som skulle leveres i Shanghai. Firmaet fik dog først for alvor fodfæste, da man begyndte at sælge såkaldte “gavepakker” fra et lager i Frihavnen. På dette tidspunkt var der importrestriktioner på luksusvarer som kaffe og tobak, men havde man slægtninge i USA, der var villige til at sende dollars, kunne man købe de eftertragtede varer hos virksomheder med importbevillinger og lagre i Frihavnen. En vigtig del af det arbejde tilfaldt Gisela Erichsen, som stod for kontakten til embedsmændene i Varedirektoratet. Det viste sig nemlig, at hun havde langt større talent for hurtigt at få importbevillingerne godkendt end sin mand
Da restriktionerne gradvist forsvandt, blev forretningen mere usikker, men nye muligheder opstod. Blandt andet deltog firmaet i en byttehandel mellem Danmark og Japan, hvor dansk tuberkulose medicin blev byttet for japanske tekstiler, som var en mangelvare i Danmark. Handlen styrkede virksomhedens position, og i 1950 opholdt Peter Erichsen sig i lange perioder i Japan.
I begyndelsen af 1950’erne led firmaet et betydeligt nederlag. Sammen med en tysk specialist inden for kanyleproduktion besluttede man at købe en rørfabrik, som skulle levere færdige injektionssprøjter til hospitalssektoren. Det viste sig imidlertid, at specialistens ekspertise ikke levede op til forventningerne, og investeringen kostede virksomheden alle de opsparede midler
I 1953 kom Peter Erichsen via en gammel engelsk ven fra ungdomsårene i Singapore i kontakt med et norsk firma. Virksomheden var et stålstøberi med speciale i komplette agterstævn og roranlæg til skibe som ønskede at udvide sit marked. Den 19. august 1954 blev der indgået en aftale, hvor P.N. Erichsen blev udnævnt til agent for Strømmens Værksted i Tyskland. Dermed fik firmaet et tiltrængt grundlag af mere stabile indtægter.
Gennem 50’erne og 60’erne blev samarbejdet udvidet og var dermed et vigtigt fundament for virksomhedens udvikling, hvor vores tilknytning til skibsværfterne og den tunge danske industri blev større, og varesortimentet ændret, så det hovedsageligt var smedede og støbte emner til disse industrier.
Peter og Gisela Erichsen fik to sønner, Peter og Olaf. Efter sin uddannelse som eksportkøbmand i Hamborg og et efterfølgende job inden for kemikaliebranchen begyndte Peter i firmaet i 1964. Baggrunden var, at “Senior” netop havde fået et nyt agentur inden for metalliske rorlejer og mente, at der nu var grundlag for at tage “en af drengene” ind i virksomheden.
Olaf begyndte i firmaet i 1966, og for ham gjaldt de samme forventninger: Han skulle være flittig og hele tiden være på forkant. Med den ballast kastede Peter og Olaf sig ud i en række forretningsområder, som de mente at have særligt kendskab til. Sortimentet kom derfor til at spænde vidt – fra småkager, møbler og brugskunst til parykker, kunstige øjenvipper og landbrugsmaskiner.
Som virksomhedens nuværende varesortiment vidner om, blev succeserne dog noget begrænsede.
I 1970 flyttede Olaf til Bjerringbro, hvorfra han fortsatte sine aktiviteter. Der kom dog først for alvor mere struktur på arbejdet, da han i 1972 flyttede til Odense.
I København fortsatte “Senior” samtidig sine forretninger med Strømmen og de tyske værfter, selv om denne del af virksomheden efter oliekrisen i 1973 efterhånden sang på sidste vers. Det mangeårige agentur ophørte endeligt med lukningen af Strømmen Staal i 1978.
I dag er P.N. Erichsen A/S ejet og drevet af Esben Erichsen, som er 3. generation.
Esben startede i firmaet i 1998 og med masser af gå-på-mod og eventyrlyst var han med til at udvide forretningen, da vi omkring årtusindskiftet startede med at få støbe- og smedegods produceret først i Indien og sidenhen også i Kina.
I 2001 købte vi Otto Køhlers Maskinfabrik i Horsens, da vi havde et stort ønske om selv at kunne bearbejde komponenter til vindmølleindustrien. Komponenter som vi indtil da, havde fået bearbejdet hos andre maskinfabrikker. Dette eventyr varede til 2005 hvor vi måtte erkende, at det gamle ordsprog ”skomager bliv ved din læst” fortsat havde sin berettigelse
⚓ et 31-tons SPEK-anker til Madison Maersk ⚓
Igennem den første halvdel af 00’erne overtog Esben gradvis ledelsen i firmaet og i 2005 var generationsskiftet fuldt gennemført, mens Olaf dog stadig havde sin daglige gang i huset som salgsbackup.
Op gennem 00’erne og 10’erne voksede forretningen støt, og i 2019 nåede vi endnu en milepæl, da vi leverede det største anker i virksomhedens historie
En opgave der krævede en del planlægning og koordinering med fabrik, klasseselskab, installationsfirmaet og ikke mindst skibet, da det nye anker skulle monteres i løbet af ganske kort tid, mens skibet lå til kaj i Ningbo
Vores firma er (og har altid været) kendetegnet ved en levende, dynamisk og flad organisation, hvor nærhed mellem ledelse og medarbejdere, og medarbejdere imellem, skaber energien og dynamikken i organisationen.
Siden begyndelsen i 1947 har skiftende markedsforhold formet vores udvikling, og vi har løbende tilpasset sortimentet.
Vi startede som et import-/eksport firma, der handlede med så forskellige varer som ost, kaffe, rør, medicin og støbegods. I dag er vores kerneforretning at levere komponenter til olie-, fødevare-, vind- og ingeniørsektoren samt til skibsværfter og danske rederier til deres globale flåde af skibe
I 2020/2021 tog udviklingen en ny drejning, da Danmark gik i national undtagelsestilstand på grund af COVID-19, hvilket gjorde at vi for første gang i firmaets historie blev tvunget til at lukke delvist ned i kortere og længere perioder.
Den udfordring blev løst med skiftevis bemanding på kontoret og hjemmearbejde, så vi stadig kunne hjælpe vores kunder med udlevering af akut ordrer
Efter ”Corona-årene” valgte Olaf at pensionere sig selv som 78-årig, men han holder sig stadig fuldt opdateret om firmaet og vores igangværende aktiviteter– også selv om han nu kun kigger forbi en gang imellem
Så … vi er stadig en blandet landhandel … - og det stortrives vi med
